Før

Hvad er - og hvorfor - en K/S investering?

En K/S investering er en investering i et kommanditselskab. Blue Capital udbyder ejendomsinvesteringer via selskabsformen K/S. Vi kunne lige så godt vælge at udbyde disse ejendomsinvesteringer via eksempelvis et A/S. Vi mener, at et K/S rummer en række fordele, hvorfor vores investeringsprojekter er struktureret i denne selskabsform. Vi benytter os primært af selskabsformen af følgende grunde:

  1. K/S projekter med maksimalt ti deltagende investorer har - modsat investeringer i anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) - ikke begrænsninger på, hvem der kan deltage. Vigtigst er det at nævne, at der kan deltages i K/S projekter via virksomhedsskatteordningen (VSO). Dette bidrager med en større målgruppe for Blue Capital samt investorer, der ønsker at sælge sine anparter.
     
  2. K/S projekter indebærer – modsat investeringer i interessentskaber (I/S) – kun en begrænset hæftelse for vores investorer. Dette giver større sikkerhed for vores investorer.
     
  3. Ved K/S projekter kan størrelsen på investorindskuddet frit fastsættes. Dette giver større fleksibilitet i udarbejdelsen af vores investeringsprojekter.

Læs uddybende om K/S projekter i vores vidensbank.

Hvorfor investere via Blue Capital?

Generelt for Blue Capitals investeringsprojekter er det gældende, at hver enkelt ejendom er nøje udvalgt ud fra såvel pris, beliggenhed, lejeniveau og ikke mindst sikkerhed - dette ud fra et samlet perspektiv.

Vores vurdering er derfor ikke kun ud fra eksempelvis pris og ej heller alene ud fra, om ejendommene er beliggende i hovedstadsregionen eller den jyske vestkyst. Med andre ord bidrager Blue Capital hver gang med at sikre, at investeringen foretages ud fra professionelle betragtninger.

I vores honorar er indeholdt, at Blue Capital i hele processen - fra forhandling og gennemførelse af købet – varetager alt på vegne af vores investorer. Håndteringen af dette - ligesom i øvrigt beskrivelsen af investeringen i prospektmaterialet - udføres under ansvar.

I den sammenhæng gør vi opmærksom på, at Blue Capital har tegnet en professionel udbyderansvarsforsikring. En sådan forsikring forefindes naturligvis ikke, hvis der købes på egen hånd.

Blue Capital har udbudt en række forskellige typer af projekter. I vores typiske projekter - og i langt de fleste tilfælde - erhverves en velbeliggende butiksejendom i Danmark udlejet til en økonomisk stærk og stabil spiller på det danske marked. Vi sikrer, at lejekontrakten altid er indgået med enten moderselskabet bag den enkelte Lejer eller med et tilstrækkeligt stærkt datterselskab heraf – eller, at der stilles en moderselskabsgaranti for Lejers forpligtelser. Hertil vil der for Lejer altid være en lang uopsigelig lejekontrakt på 10-15 år.

Derudover tilgår vi altid vores budgetlægning med et konservativt mindset, hvilket blandt andet er en af årsagerne til, at vores projekter leverer en større aktuel forrentning end budgetteret. På baggrund heraf vurderes sikkerheden i vores projekter meget høj.

Læs mere om Blue Capital og vores tidligere udbudte projekter.

Kan jeg blive forhåndsgodkendt til kommende projekter?

Blue Capital tilbyder mange forskellige investeringsprojekter - også et der passer dig. Vi oplever generelt en meget stor efterspørgsel på vores projekter, hvorfor flere af de seneste udbudte projekter er blevet fuldtegnet inden for meget kort tid. Skulle du have interesse i potentielt at deltage i et eller flere af vores kommende projekter, anbefaler vi således, at du forhåndsgodkendes til deltagelse i disse.

Ved en forhåndsgodkendelse danner vi os et overblik over din økonomiske situation og vender i fællesskab med dig – og eventuelt finansieringsgiver - dine muligheder for investering i vores ejendomsprojekter. Bemærk, at Blue Capital - om muligt - naturligvis gerne er behjælpelig med at indhente tilbud på hel eller delvis finansiering af dit investorindskud til deltagelse i vores projekter.

Bliv kontaktet vedrørende dialog om forhåndsgodkendelse.

Hvordan deltager jeg i jeres investeringsprojekter? 

Step 1: Udfyld og underskriv tegningsaftale

For at kunne deltage i vores investeringsprojekter vil første skridt være at udfylde og underskrive en tegningsaftale. Vi fremsender naturligvis gerne denne mod forespørgsel – alternativt kan tegningsaftalen til hver en tid frit downloades på vores hjemmeside, bagerst i prospektmaterialet eller i den udsendte nyhedsmail for det konkrete investeringsprojekt.

Step 2: Opnå finansieringsgivers kreditgodkendelse

Efter Blue Capitals modtagelse af tegningsaftalen vil du sammen med de øvrige investorer skulle opnå finansieringsgivers kreditgodkendelse til deltagelse i det konkrete investeringsprojekt. Her vil det som udgangspunkt være en fordel, hvis du i fællesskab med os på forhånd er blevet godkendt til deltagelse i kommende projekter. Læs mere om forhåndsgodkendelse til kommende projekter.

Step 3: Indskyd investorindskuddet

Ved opnåelse af finansieringsgivers endelige godkendelse til deltagelse i det konkrete projekt, vil du nu være investor ved Blue Capital – hjerteligt velkommen. Vi orienterer dig naturligvis straks efter den opnåede godkendelse, hvorefter vi ligeledes instruerer dig om at indbetale første rate af investorindskuddet inden for omtrent én uge herfra. Indbetalingen af den resterende del af investorindskuddet vil skulle foretages umiddelbart inden ejendommens overtagelse, hvilken kan variere fra projekt til projekt.

Gældende for samtlige af vores investeringsprojekter er, at den fulde stamkapital indbetales ved projektets start, hvorefter ingen yderligere indbetalinger vil skulle foretages.

Bliv ringet op
Få besked om nye projekter
Hvad kan vi hjælpe med?
Bliv ringet op
Bestil materiale
×
Vil du høre mere om netop dine muligheder for en attraktiv ejendomsinvestering, så lad os ringe dig op.