Under

Hvad skal jeg foretage mig?

Som investor i Blue Capitals projekter står det dig frit for, om du ønsker at deltage aktivt i investeringen, eller om du vil lade dine medinvestorer drive investeringen. Umiddelbart efter, at investeringen er foretaget, vil Blue Capital sikre afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling. Her har hver enkelt investor mulighed for at møde sine medkommanditister og blive berettet om ejendommens overtagelse samt yderligere praktiske forhold. På den ekstraordinære generalforsamling vælges selskabets bestyrelse – typisk bestående af 2-3 kommanditister. Bestyrelsen er på valg ved hver ordinære generalforsamling og vil - i et kommunikativt samarbejde med Blue Capital - være ansvarlig for at varetage driften af investeringen.

En gang om året - typisk ultimo marts eller primo april - afholdes den ordinære generalforsamling, hvor vi opfordrer til, at hver enkelt investor deltager. Her gennemgås det forløbne år i selskabet, mens den reviderede årsrapport vil blive fremlagt til godkendelse. De deltagende investorer varetager på generalforsamlingerne ligeledes bl.a. mulighederne for eventuelle refinansieringstiltag, udlodninger og henvendelser fra Lejer samt yderligere indkomne forslag.

Uagtet om der deltages aktivt i investeringen eller ej, vil du løbende blive orientering om selskabets drift og aktiviteter.

Som investor ved Blue Capital får du adgang til en investorportal, indeholdende alle relevante dokumenter tilhørende investeringen.

Hvilken rolle spiller Blue Capital?

Blue Capital står for selskabsadministrationen. Vi søger for løbende rapportering, afholdelse af generalforsamlinger, aflægning af regnskab samt den løbende overvågning af driften i selskabet. Blue Capital varetager kommunikationen mellem hver enkelt projekts ejerkreds, Lejer, ejendomsadministrator, revisor, finansieringsgiver og forsikringsselskab. Blue Capital har – medmindre andet specifikt er aftalt med ejerkredsen – ikke mandat til at foretage beslutninger på vegne af selskaberne eller deres bestyrelser. Blue Capital har ej heller prokura til administration af selskabernes bankkonti.

Blue Capital agerer overordnet som den tjenende hånd samt en overvågende administrator for hver af vores investorer og projekter. Det er vores opfattelse, at en intensiv overvågning og rapportering bl.a. sikrer de mest fordelagtige lånevilkår og ikke mindst tryghed i investeringsforløbet.

Endelig er samtlige projekter, underlagt Blue Capitals selskabsadministration, dækket af vores forsikring mod bl.a. IT-kriminalitet, herunder indbrud på netbanken, gennem vores kriminalitetsforsikring tegnet hos HDI.

Hvilke risici løber jeg?

Hos Blue Capital arbejder vi med målsætningen om, at investeringer skal være attraktive ud fra sunde driftsøkonomiske betragtninger. Herved får vores investorer adgang til en investering med en høj grad af sikkerhed, samt et afkast, der overstiger sammenlignelige opsparingsformer.

Eventuelle skattefradrag, herunder udskudt skat, er således sekundært i vores projekter, hvor det primære fokus er opnåelse af højt afkast med lavest mulig risiko.

Blue Capital har sikret, at der for vores investorer er begrænset risiko gennem en lav hæftelse over for K/S'ets finansieringsgivere. Denne hæftelse ophører i størstedelen af vores projekter inden udløb af Lejers bindingsperiode. Gældende for samtlige af vores projekter hæfter man som investor udelukkende for sin egen ejerandel – og aldrig for sine medinvestorers andele. Læs mere om pro rata hæftelse vs. solidarisk hæftelse.

Ligeledes arbejder vi med vedtægter, hvor vi mindsker – eller helt eliminerer – den indbyrdes afhængighed i investorkredsen, samtidig med, at fordelene ved investering i fællesskab bibeholdes.

Gældende for samtlige af vores investeringsprojekter er, at den fulde stamkapital indbetales ved projektets start, hvorefter ingen yderligere indbetalinger vil skulle foretages. Kautionsforpligtelserne er således alene over for det enkelte projekts finansieringsgivere.

Dette sammenholdt med enten en stærk lejer eller en god lejersammensætning, lange uopsigeligheder på lejekontrakterne og meget attraktive beliggenheder gør deltagelse i vores K/S projekter til en attraktiv investeringsmulighed både for den private investor og for selskabsinvestoren.

Hvordan påvirkes min økonomi i projektets levetid?

I K/S projekter udbudt af Blue Capital fastsættes stamkapitalen ud fra det samlede investorindskud ved projektets start, hvorfor der herefter ikke er nogen resthæftelse overfor kommanditselskabet. Modsat mange tidligere udbudte K/S projekter er der ingen løbende indbetalinger, hvilket eliminerer kommanditisternes indbyrdes afhængighed.

Gældende for samtlige af vores K/S projekter er, at udlodninger spiller en væsentlig rolle i budgetterne. Overholdes budgetforudsætningerne vil du som investor i Blue Capitals ejendomsprojekter kunne forvente at modtage markante udlodninger i løbet af projektets levetid. Udlodningerne varierer naturligvis fra projekt til projekt – vi arbejder dog ud fra et mål om, at investorindskuddet som minimum skal være tilbagebetalt i form af udlodninger inden udløb af Lejers uopsigelighedsperiode.

I Blue Capitals K/S projekter kan du som privat investor deltage via virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Dette indebærer, at en del af virksomhedsoverskuddet løbende kan opspares mod betaling af en foreløbig skat, svarende til årets selskabsskattesats på 22% (2019-tal). Ved senere hævning af det opsparede overskud, beskattes det hævede beløb inkl. den foreløbige betalte skat som personlig indkomst, og den foreløbige skat modregnes i den beregnede slutskat. Hæves det opsparede overskud ikke til privat forbrug, vil midlerne - før disse beskattes som personlig indkomst - kunne genplaceres i nye K/S investeringer.

Læs mere om investering som privatperson og skatteforhold herom.

Bliv ringet op
Få besked om nye projekter
Hvad kan vi hjælpe med?
Bliv ringet op
Bestil materiale
×
Vil du høre mere om netop dine muligheder for en attraktiv ejendomsinvestering, så lad os ringe dig op.