Om K/S investering

Et K/S består af en eller flere kommanditister, som kun hæfter begrænset samt en komplementar, der hæfter ubegrænset. Komplementaren er som oftest et ApS, og denne kan være komplementar for flere K/S’er.

K/S projekter udbudt af Blue Capital A/S stiftes altid med en selvstændig komplementar, så det enkelte investeringsprojekt er en uafhængig enhed.

Der hvor K/S’et særligt adskiller sig fra et A/S og et ApS er, at det er skattemæssigt transparent. Dvs. årets skattemæssige resultat behandles ikke internt i selskabet, men ”ude hos” de enkelte kommanditister.

Dette betyder at et eventuelt driftsunderskud/overskud, afskrivninger på kommanditselskabets aktiver og renteudgifter i kommanditselskabet fratrækkes/tillægges selskabets anden skattepligtige indkomst. Undtagelsen til denne hovedregel er, at skattemæssige underskud ikke kan modregnes i den personlige indkomst, men kan fremføres til modregning i et fremadrettet overskud.  

Kommanditisternes hæftelse overfor K/S’et er gennem stamkapitalen, der fastsættes i selskabets vedtægter.

K/S investering gennem Blue Capital

I K/S projekter udbudt af Blue Capital A/S fastsættes stamkapitalen ud fra det samlede investorindskud ved projektets start, hvorfor der herefter ikke er nogen resthæftelse overfor kommanditselskabet.

Modsat mange tidligere udbudte K/S projekter er der ingen løbende indbetalinger, hvilket eliminerer kommanditisternes indbyrdes afhængighed.

Blue Capital A/S har specialiseret sig i erhvervsejendomme og finder dem særligt velegnede til investeringer gennem kommanditselskaber.


Ud over at være et attraktivt investeringsprojekt er baggrunden, at erhvervsejendommene skattemæssigt er afskrivningsberettigede med 4% årligt, hvorfor der til trods for et positivt driftsresultat kan opnås et negativt skatteresultat. På den baggrund kan der bl.a. foretages hurtigere gældsafvikling på en erhvervsejendom end på en boligudlejningsejendom, hvilket beskytter ejerkredsen og sikrer et højere afkast.

Dertil kommer, at overskuddet fra driften i ejendommen benyttes til at nedbringe ejendomsgælden, og man derved opnår en fornuftig opsparing, der i formueforøgelse væsentligt overstiger sammenlignelige investeringer med samme høje sikkerhed. Derudover er det også muligt at få andel i en eventuel værdistigning på ejendommen, når denne sælges igen.
 
Læs mere om K/S projekter og bliv ringet op for at få en uforpligtende gennemgang af dine muligheder.

Tilbage

K/S Aabenraa, Langebro

Fuldtegnet

100% fuldtegnet

+18,80%

Budgetteret forrentning

Købesum: DKK 13.300.000
Hæftelse v/ 10% ejerskab: DKK 175.000
Formueforøgelse efter topskat 2038 v/10% ejerskab: DKK 744.594
Investorindskud v/10% ejerskab: DKK 365.000
Læs mere

Stop for lukrativ skattefinte får flere til at satse på ejendomme

Børsen kigger i ny artikel nærmere på hvordan ændringen af skattereglerne angående skattetransparente enheder, folketinget vedtog si…

12-01-2018 - Artikler
Læs mere
Se alle artikler
  • K/S Hørsholm, Usserød Kongevej udsolgt

    Blue Capitals senest udbudte investeringsprojekt K/S Hørsholm, Usserød Kongevej blev udbud...

    02-07-2018 - Nyheder
    Læs mere
  • Blue Capital aflægger regnskab

    Blue Capital aflægger i dag regnskab. Direktør Martin Kibsgaard Jensen har i den anledning...

    30-03-2018 - Nyheder
    Læs mere
  • K/S Fredericia, Vejlevej udsolgt

    Blue Capitals senest udbudte investeringsprojekt K/S Fredericia, Vejlevej blev udbudt tors...

    25-03-2018 - Nyheder
    Læs mere
Se alle nyheder
Bliv ringet op
Jeg vil gerne modtage jeres nyhedsbrev og samtidig acceptere samtykkebetingelserne.

Når du kontakter os via denne formular, gemmer vi dine oplysninger, indtil behandlingen af din henvendelse er afsluttet hos os. For din egen sikkerheds skyld anbefaler vi, at du ikke anfører følsomme personoplysninger i felterne. Såfremt du alligevel måtte gøre det, vil sådanne oplysninger blive slettet straks efter modtagelsen hos os.