Inden jul skal den norske discountkæde Rema 1000 åbne otte butikker i Danmark og dermed nå op på 344 butikker, hvis alt går efter planen.

Derudover er der planer om at åbne fire nye butikker i løbet af de første måneder af 2020.

Øvrige åbninger afhænger af ventetiden på byggetilladelser. Men vi runder 350 i løbet af 2020,” siger Jonas Schrøder, kommunikationschef i Rema 1000.

Planlagte butikker i år venter i Aalborg, Roskilde, Vejle, Pandrup, Auning, Køng, Klarup og Skibet, mens de første måneder af 2020 byder på Rema-butikker i Middelfart, Helsinge, Virum og Amager Strandpark.

På koncernplan har ekspansionsivrige Rema 1000 desuden planer om at åbne sin butik nummer 1.000 i 2020.

Butikken i Skibet forventes udbudt som K/S projekt af Blue Capital i november 2019.