
+ 13,45%
Aktuel forrentning
+ 11,24%
Budgetteret forrentning
DKK 2.529.000,-
Indskud v/10% ejerskab
Investeringsprojekt
K/S Aarhus, Viborgvej-Blomstervej
K/S Aarhus, Viborgvej-Blomstervej erhverver en nyombygget og særdeles velbeliggende ejendom i et aktivt centerområde. Ejendommen er udlejet til jem & fix, Fitnes World og Rigtig Kaffe med 10½ års indledende bindingsperiode for Lejerne.
Særlige kendetegn ved projektet:
- Særdeles attraktiv A-beliggenhed i et aktivt detailområde med stor synlighed for befærdet ind- og udfaldsvej.
- God spredning på lejer-type samt Ejendommens anvendelsesmuligheder.
- Sælger af Ejendommen vil deltage med 10% ejerskab i projektet (via ægtefælle).
- 10½ års indlendende bindingsperiode for Lejerne.
- Ejendommen erhverves til et attraktivt startafkast på 5,66%.
- Gennemsnitlig årlig forrentning af indskudt egenkapital svarende til 11,24%.
- Investorindskud på DKK 2.529.000,- v/10% ejerskab.
- Løbende årlige udlodninger fra år 2027.
- Advokaterklæring fra Clemens Advokatfirma og revisorerklæring fra EY.
Beliggenhed:
Ejendommen er beliggende som en del af et centerområde med stor eksponering mod Viborgvej, der - som en del af hovedvej 26 - fungerer som primær ind- og udfaldsvej i den nordvest del af Aarhus samt gennemfartsvej i Tilst. Viborgvej, der er blandt Aarhus' mest trafikkerede vejstrækninger, sammenkobler Aarhus C med den østjyske del af motorvej E45 og herunder ligeså Aarhus med Viborg samt oplandet vest for byen.
Ejendommens nærområde udgør et travlt handels- og oplandscentrum for Aarhus og omegn. Området består af en række prominente detailaktører samt fastfoodkæder og bilforhandlere. Ejendommens beliggenhed er således i høj grad præget af en allerede etableret handelsaktivitet, der forsyner et stort kundegrundlag med tilknytning til beliggenheden, såvel fra lokalområdet i Aarhus som fra oplandet udenfor byen.
Foruden de mange erhvervsaktører i Ejendommens absolutte nærområde, danner området ved Ejendommen hjemsted for de store beboelsesområder i Tilst. Området udgøres af både villakvarterer samt række- og etagehuse. Særligt i området nord for Ejendommen - nord ad Blomstervej - er der igangsat og planlagt en massiv udvikling og etablering af nye beboelsesområder over de kommende år.
Hvad kan vi hjælpe med?
