K/S JYSK DETAIL, BILLUND-LØGSTØR

K/S Jysk Detail, Billund-Løgstør består af to velbeliggende og nyopførte ejendomme – udlejet til jem & fix A/S.

Særlige kendetegn ved projektet:

  • Indledende bindingsperiode for Lejer frem til 1. september 2030 i Løgstør og 1. november 2030 i Billund.
  • Stærk Lejer – i form af jem & fix A/S – med en egenkapital på + DKK 470 mio.
  • Geografisk spredning på Ejendommenes beliggenheder.
  • Investorindskud v/10% ejerskab på DKK 664.000,-.
  • Ejendommenes startafkast er 7,00%.
  • Årlige udlodninger allerede fra 2024.
  • Attraktiv finansieringspakke med lav og begrænset pro rata kaution.
  • Advokaterklæring fra Gangsted Advokatfirma og revisorerklæring fra Deloitte.
BESTIL NYESTE PROSPEKT

Beliggenhed:

Lejemålene i både Billund og Løgstør er nye byggemarkeder for jem & fix, der for første gang åbner i de to byer. jem & fix har i de seneste år åbnet flere af deres byggemarkeder på lokationer med god plads ved primære ind- og udfaldsveje, hvilket også er kendetegnet ved beliggenhederne i Billund og Løgstør.

Billund

Ejendommen er opført på hjørnegrund mellem Sdr. Eklærvej og Grindstedvej – ved en rundkørsel i den vest lige del af Billund og er beliggende med direkte facadeværdi mod – og særdeles god synlighed fra – rundkørslen. Rundkørslen, der samler flere veje, betjener hovedsageligt trafikken på Grindstedvej, som udgør den gennemgående hovedfærdselsåre for trafikken i Billund. Mod vest forbinder Grindstedvej Billund med Grindsted og Lufthavnsvej, der fører til Billund Airport, mens Grindstedvej mod øst sammenkobler Billund med motortrafikvejen til og fra Vejle.

Billund er hovedby og med 6.662 indbyggere pr. 1. januar 2020 – efter Grindsted – den næststørste by i Billund Kommune. Byen er først og fremmest kendt for sin lufthavn, Billund Airport, der er Danmarks andenstørste, og ikke mindst Legoland, Lalandia og Lego House, der i 2018 samlet havde hele 2,6 mio. besøgende.

Både Billund by og kommune har over en længere årrække oplevet en stabil befolkningstilvækst. I Billund by er der siden 2010 kommet 10% flere indbyggere og ifølge en befolkningsprognose fra 2019, udarbejdet af Billund Kommune, forventes indbyggertallet på kommunalt plan at stige fra nuværende 26.608 til 27.252 primo 2031.

Løgstør

Ejendommen er opført med direkte facadeværdi mod – og særdeles god synlighed fra – Danmarksvej, der som en del af primær rute 533 agerer bindeled mellem Løgstør og oplandet syd for byen. Mod nord kobler rute 533 Løgstør sammen med hovedvej 29, der strækker sig fra den Nordjyske Motorvej ved Hobro og videre nordpå til Jammerbugt Kommune.

Løgstør og opland udgør, foruden det nye byggemarked, en bar plet på landkortet for jem & fix. De for Løgstør øvrige nærmeste jem & fix byggemarkeder er beliggende i Fjerritslev og Nibe, henholdsvis 17 km nord og 27 km øst for ejendommen i Løgstør.

Der er således et stort kundegrundlag med en forankring til byggemarkedet, både lokalt i Løgstør, det nærliggende opland samt i de mange sommerhuse langs Limfjorden. Området langs Limfjorden fungerer som et større fritids- og sommerhusområde, og der er alene i Vesthimmerlands Kommune i 2019 registreret flere end 3.000 sommer- og fritidshuse, som netop udgør en væsentlig del Lejers målgruppe.

 

Se den fulde dronevideo af Ejendommene og deres nærområder nedenfor.

BESTIL NYESTE PROSPEKT

Afspil film