Hæftelse i K/S

Hæftelsen i et kommanditselskab (K/S) foretages gennem selskabets stamkapital, hvor beløbet er fastsat i selskabets vedtægter.

Som udgangspunkt er denne hæftelse på anfordringsvilkår, og selvom stamkapitalens beløb ikke er fuldt indbetalt, indgår den fulde stamkapital som en del af K/S’ets egenkapital.

For at give et retvisende billede af K/S deltagernes private egenkapital skal man derfor i regnskabet identificere den del af egenkapitalen i K/S’et, der udgøres af ”ikke indbetalt stamkapital”, og fratrække denne del af K/S’ets samlede egenkapital.

Kommanditisternes hæftelse overfor stamkapitalen er personlig men ikke solidarisk.

Hæftelsen ved deltagelse i et K/S, hvor stamkapitalen fra selskabets stiftelse er fuldt indbetalt, er derfor ofte direkte overfor finansieringsgiver. I den sammenhæng kan der skelnes mellem pro rata hæftelse og solidariske hæftelse.

Ved pro rata hæftelse hæfter kommanditisten kun ud fra kommanditistens låneandel. Det vil sige, ejer kommanditisten 10 % af et K/S med gæld for DKK 10 mio. – og der er afgivet pro rata hæftelse for det fulde beløb – hæfter kommanditisten med DKK 1 mio.

Ved solidarisk hæftelse hæfter den enkelte kommanditist ubegrænset for alle DKK 10 mio. uanset ejerandelens størrelse.

Projekter udbudt af Blue Capital udbydes altid med aftale om begrænset hæftelse og fuldt indbetalt stamkapital. Herved kender den enkelte kommanditist til enhver tid sin maksimale hæftelse fra dag ét.

Læs mere om fordele og ulemper i K/S og bliv ringet op for at få en uforpligtende gennemgang af dine muligheder.

Bliv ringet op
Bestil materiale
×
Vil du høre mere om netop dine muligheder for en attraktiv ejendomsinvestering, så lad os ringe dig op.