Ejendomsinvestering

Investering i ejendomme er og bliver sikre investeringer, hvorfor de også bør indgå som en væsentlig del i pensionsopsparing og/eller formuepleje for såvel private som selskabsinvestorer.

 

Der er en række fordele ved opsparing og formuepleje gennem ejendomsinvestering. I denne sammenhæng bør særligt nævnes, at ejendomsinvestering - modsat investering i obligationer - er en inflationssikker investering. Indtægterne i investeringsejendommene justeres løbende med inflationen gennem den årlige regulering af huslejen, hvilket gør ejendomsinvesteringer særligt attraktive.

Hvor hovedstolen for en obligationsinvestering udhules gennem inflationen, korrigeres det løbende afkast på en ejendomsinvestering hvert år. Ejendomsinvestering bør således altid indgå i den optimale porteføljesammensætning.

 

Fordele ved ejendomsinvestering

Gennem den tiltagende urbanisering, både herhjemme og i de øvrige europæiske lande, må ejendomsinvestering i byområder betragtes som en yderst sikker investering. Lejemarkedet i de danske storbyer er fortsat særdeles gunstigt - en udvikling, der efter alt at dømme kun vil fortsætte de kommende år. Med en ejendomsinvestering i en dansk storby er du sikret en pålidelig indtægtskilde og en sikker investering i fremtiden, både i form af den månedlige leje og de løbende afdrag på boliglånet.

 

En stor portefølje af investeringsejendomme i hele DK

Hos Blue Capital har vi stor erfaring med investering i danske erhversejendomme. Takket være den lange bindingsperiode på erhvervslejemål – typisk 10 til 15 år – må denne form for ejendomsinvestering siges at være særdeles stabil og fremtidssikret. Det er netop den fordelagtige risikoprofil, der gør investering i erhvervsejendomme særdeles attraktive for en bred vifte af investorer.

Samtidig med at ejendommene er udlejet i mange år ad gangen, sker der også en betydelig gældsnedbringelse i lejeperioden, hvorigennem din ejendomsinvestering er godt sikret i tilfælde af, at der må findes en ny lejer. Ydermere tilpasses lejeindtægten løbende inflationen, hvorigennem investeringer i ejendomme er mere solide end eksempelvis investeringer i obligationer.

Ønsker du at danne dig et indtryk af de mange investeringsejendomme, vi allerede har udbudt, kan du gøre det her.

 

Sikkert budget, stort overskud

For os er det essentielt, at vi sikrer vores investorer optimalt imod uforudsete udviklinger på ejendomsmarkedet. Dette udgangspunkt afspejler sig tydeligt i budgettet til hver og en af vores investeringsejendomme. I langt de fleste tilfælde viser det sig således, at den reelle forretning ved en ejendomsinvestering er betydeligt højere end den budgetterede forretning. Det skyldes bl.a. positive værdireguleringer som følge af driftsforbedringer, ekstraordinær afvikling af bankgæld og generelt en konservativ tilgang til budgettering af ejendomsinvesteringen.

Det er altid positivt, når en investering giver et afkast, som er endnu bedre end i første omgang budgetteret, men endnu vigtigere er det, at have en investering, man kan stole på.

Hos Blue Capital er din ejendomsinvestering i gode hænder.

Ejendomsinvestering er, har, og vil altid være, et godt valg.

Omkostninger ved ejendomsinvesteringer

Mange investorer har differentieret deres portefølje med ejendomsinvesteringer, hvad enten disse er lavet med henblik på pensionsopsparing, formueanbringelse eller alene er etableret med henblik på skatteoptimering. Omend ejendomsinvesteringen som oftest vil være foretaget med henblik på løbende udlodning gennem belåning af værditilvæksten, skal man som investor være opmærksom på de forhøjede transaktionsomkostninger, der er tilknyttet dette investeringsaktiv. 

Handelsomkostningerne (tinglysning; stiftelsesprovisioner; juridisk, teknisk og økonomisk due diligence etc.) ved ejendomsinvestering er væsentligt højere end eksempelvis kurtagen og under- eller overkursen ved køb og salg af fondsbørsnoterede aktier eller obligationer. Dette gælder i såvel Danmark som ved udenlandske ejendomsinvesteringer, omend transaktionsomkostningerne i Danmark er væsentligt lavere end på andre europæiske markeder. Investorer i tyske ejendomme vil således være blevet bekendt med såvel notaromkostninger som Grunderwerbsteuer (grunderhvervelsesskat), hvor der til anskaffelsessummen skal tillægges op mod 4,5% alene i grunderhvervelsesskat.

Læs mere om ejendommens afkast og bliv ringet op for at få en uforpligtende gennemgang af dine muligheder for en attraktiv ejendomsinvestering gennem Blue Capital.

Nyeste projekt
80% fuldtegnet

K/S Aalborg, Lektorgaarden

Budgetteret forrentning
+ 11,71%
Indskud v/10% ejerskab
DKK 1.580.000,-
Bestil prospekt
Læs mere
Kontakt
Bliv ringet op
Bestil materiale
×
Vil du høre mere om netop dine muligheder for en attraktiv ejendomsinvestering, så lad os ringe dig op.