I regnskabsåret 2024/25 øgede JYSK sin omsætning med 11,8 procent til 46,3 milliarder DKK. JYSK satte også rekord med 13,7 millioner nye kunder, der valgte at handle gode tilbud inden for søvn og bolig.

JYSK er kendt for sine gode tilbud inden for møbler og interiør til hjemmet, og i regnskabsåret 2024/25 leverede JYSK igen et rekordstort omsætningsresultat på 46,3 milliarder DKK, hvilket er en stigning på 11,8 procent i forhold til sidste regnskabsår.

JYSK fortsatte med at investere i at sænke sine allerede konkurrencedygtige priser på tværs af produktkategorier og sortiment, hvilket resulterede i en stigning på 12,8 procent i antallet af solgte enheder.

“Jeg er meget tilfreds med vores omsætningsresultat for regnskabsåret 2024/25. Det viser tydeligt robustheden og styrken af vores JYSK-koncept i et detailmarked, der er under pres fra global usikkerhed og lav forbrugertillid. Vi fortsatte vores positive momentum gennem hele året med fokus på vores kunder, gode tilbud og et relevant og attraktivt sortiment. Jeg vil gerne takke vores dygtige medarbejdere for deres store arbejde og dedikation, og ikke mindst altid at have kunden som førsteprioritet,” siger Rami Jensen, President & CEO i JYSK.

JYSK offentliggør sin årsrapport torsdag den 27. november 2025, inklusive udviklingen i indtjeningen for regnskabsåret 2024/25.

Fakta

  • Stigning i omsætning på 11,8 procent til 46,3 milliarder DKK (6,2 milliarder EUR)
  • 13,7 millioner nye kunder
  • Åbning af i alt 148 nye JYSK-butikker i Europa og Afrika
  • Åbning i Marokko og Uruguay i foråret 2025
  • 303 butiksaktiviteter, herunder flytninger, udvidelser af eksisterende butikker og opdateringer til det populære butikskoncept 3.0
  • 21 JYSK-lande modtog en pris eller certificering som bevis på at være et godt sted at arbejde

Læs mere på JYSK.dk

Bliv ringet op
Bestil materiale
Billede