Hos Blue Capital er vi stolte af, at indgå i et sponsorat med rytter Ole Hørlyck Sørensen. Sponsoratet sker gennem organisationen Cykelnerven, en velgørende cykelbegivenhed, hvor deltagerne udfordrer sig selv på Tour de Frances bjergetaper for at støtte forskning i sclerose.
Cykelnerven er kendt for at tiltrække cykelentusiaster fra hele landet, der ikke blot cykler for deres egen udfordring, men også for at rejse penge til fordel for Scleroseforeningen. Blue Capital har valgt at støtte Ole Hørlyck Sørensen i hans deltagelse, hvor han skal cykle nogle af de mest ikoniske bjerge i Touren. Sponsoratet understøtter både en individuel præstation og en større sag, hvilket flugter med Blue Capitals værdier om at tage socialt ansvar og støtte sundhedsfremmende initiativer.