Erhvervsejendomsmarkedet oplever en markant fremgang i 2025. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, som henviser til nye tal fra Erhvervsmæglernes Branchedata.

Tallene viser, at transaktionsvolumen i første halvdel af 2025 nåede op på 36 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 80 procent sammenlignet med samme periode i 2024, hvor volumen var 20 milliarder kroner.

Efter en nedgang i 2023 og 2024, hvor transaktionsvolumen lå på henholdsvis 45 og 52 milliarder kroner, viser markedet nu tegn på fornyet styrke.

Selvom 2025 ikke forventes at nå rekordniveauerne fra 2021 og 2022, er udviklingen positiv, lyder det fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.

– I juni endte transak­tions­vo­lu­men på mere end 7 milliarder kroner, hvilket er knap 1 milliard kroner mere end juni 2024. Mere markant var stigningen i maj, hvor transak­tions­vo­lu­men i 2025 endte på knap 8 milliarder kroner, hvilket er en markant stigning sammenlignet med maj 2024, hvor volumen endte på 2,2 milliarder kroner 2025 er kommet betydeligt bedre fra start end 2024, så er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det er i god form igen, udtaler analysechef Joseph Alberti fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Investorer ser ifølge EDC Erhverv Poul Erik Bech boliger som en sikker investering, hvilket cementerer segmentets position. Dog har enkelte måneder vist udsving, som i februar 2025, hvor hoteller tegnede sig for 64 procent af transaktionsvolumen på grund af større handler, og i maj, hvor tre store bolighandler trak segmentet op.

Med en stærk start på året og stigende interesse for både boliger, hoteller og industri- og logistik ejendomme ser erhvervsejendomsmarkedet ud til at være på vej mod en solid fremtid, lyder vurderingen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Læs den fulde artikel fra dansk-byudvikling.dk her.

Bliv ringet op
Bestil materiale
Billede