K/S AARHUS, VIBORGVEJ-RUNETOFTEN

K/S Aarhus, Viborgvej-Runetoften erhverver en særdeles velbeliggende ejendom – udlejet med 20 års indledende bindingsperiode for Lejer – beliggende i Aarhus med stor synlighed fra Viborgvej.

Særlige kendetegn ved projektet:

  • Efter udløbet af uopsigelighedsperioden på 17 år, vil der til enhver tid gælde et opsigelsesvarsel på 3 år.
  • Lejers og Sælgers moderselskab, Brian Reenberg Holding ApS – med en egenkapital (i moderselskabet) på DKK 77 mio. ultimo 2024 – indestår som selvskyldnerkautionist for såvel Lejers som Sælgers forpligtelser iht. lejekontrakten og købsaftalen.
  • Ved udløbet af Lejers bindingsperiode er der ingen restgæld over for selskabets finansieringsgivere, og de budgetterede akkumulerede udlodninger til ejerkredsen overstiger investorindskuddet (uden indregning af provenu fra et salg af Ejendommen).
  • Sælgers og Lejers ultimative ejer, Brian Renberg, vil deltage i projektet med 10% ejerskab – evt. via et af ham kontrolleret selskab.
  • Ejendommen erhverves til et særdeles attraktivt startafkast på 6,56%, ligesom der for lejemålet er et lavt lejeniveau på DKK 620 pr. kvm bebyggelse (ekskl. rovero) og DKK 523 pr. kvm (inkl. rovero).
  • Lav købesum for Ejendommen på DKK 85.000.000. Sælger og Lejer – som er koncernforbundne – har opgjort sin samlede kostpris for Ejendommen, inkl. forbedringer, i ejertiden siden 2013 til + DKK 85 mio. Beløbet er inkl. de af Sweco estimerede udbedringsomkostninger iht. købsaftalen. Det er på den baggrund Blue Capitals vurdering, at handlen foretages af Sælger med henblik på frigivelse af kapital til yderligere ekspansion af kæden.
  • Lejekontrakten er kendetegnet ved en for Udlejer stor driftssikkerhed, da Lejer afholder alle Ejendommens driftsudgifter, herunder udgifter til løbende vedligeholdelse og fornyelse af Ejendommen/lejemålet, ligesom der er aftalt en årlig minimumsregulering af lejeindtægten på 2% (og et maks. på 3,5%).
  • Projektet udbydes med tilhørende advokaterklæring fra Poul Schmith Advokatfirma og revisorerklæring fra Deloitte.

Vi er stolte af at kunne lancere K/S Aarhus, Viborgvej-Runetoften, som en alternativ investeringsfond (“AIF”). Projektet udbydes og forvaltes af Blue Capital Fund Management A/S, der i 2020 blev stiftet og registreret som forvalter af alternative investeringsfonde (“FAIF”) ved Finanstilsynet. Central investor information kan læses her.

K/S Aarhus, Viborgvej-Runtetoften erhverver en særdeles velbeliggende ejendom, udlejet til Billigblomst.
BESTIL NYESTE PROSPEKT
Alternativ Investeringsfond

Beliggenhed:

Nærområdet ved Ejendommen udgøres af et mix af særdeles god infrastruktur, meget veletableret handelsaktivitet og store beboelsesområder.

Ejendommens facade har direkte eksponering mod Viborgvej, der – som en del af hovedvej 26 – fungerer som primær ind- og udfaldsvej i den nordvestlige del af Aarhus samt gennemfartsvej i Tilst. Viborgvej, der er blandt Aarhus’ mest trafikerede vejstrækninger, sammenkobler Aarhus C med den østjyske del af motorvej E45, og herunder ligeså Aarhus med oplandet vest for byen. Vejstrækningen ved Ejendommen er i løbet af de seneste år blevet udvidet fra en 2-sporet vej til en 4-sporet, og der er i 2024 målt en årsdøgnstrafik på Viborgvej på 23.100 og 22.000 køretøjer hhv. øst og vest for Ejendommen.

Handelsaktiviteten ved Ejendommen udgøres tættest ved Ejendommen af Netto, Rema1000, Tesla og Vordingborg Køkkenet samt en række øvrige mindre erhvervsaktører. Hertil er blandt andet jem & fix, Harald Nyborg, McDonald’s, Bone’s, Sunset Boulevard, Burger King, Puregym, Ejner Hessel og Bayern AutoGroup at finde ca. 1 km fra Ejendommen, mens også aktører som Bilka, Bauhaus, JYSK, Elgiganten, POWER, thansen, Plantorama, Maxi Zoo, HTH og BR udgør en del af handelsområdet langs Viborgvej.

Vi er plantebranchens svar på Ikea. Vi køber stort ind og importerer det hele selv, bruger ikke penge på dyr indretning, men har fokus på vores koncept… nemlig at kunderne får gode varer til lave priser.
– Ejer og stifter af Billigblomst, Brian Renberg

Se vores øvrige investeringsejendomme her.

K/S Aarhus, Viborgvej-Runtetoften erhverver en særdeles velbeliggende ejendom, udlejet til Billigblomst.
BESTIL NYESTE PROSPEKT
Alternativ Investeringsfond

Afspil film


Hvad kan vi hjælpe med?

BESTIL NYESTE PROSPEKT
Alternativ Investeringsfond

Johnni Rasmussen

Senior Investeringsrådgiver

Kontakt
Bliv ringet op
Bestil materiale
Billede