K/S VEJLE CENTRUM, DAMHAVEN

Attraktivt investeringsprojekt i Vejle centrum. Projektet indeholder en velbeliggende ejendom helt centralt i Vejle på en yderst attraktiv placering med direkte eksponering mod den primære gennemgående færdselsåre i byen. Ejendommen er udlejet til Elgiganten A/S med en indledende bindingsperiode for Lejer frem til 31. december 2033.

Særlige kendetegn ved projektet:

  • Bonitetsstærk Lejer i form af Elgiganten A/S med en egenkapital på DKK 352 mio. pr. 30. april 2023.
  • Lejer har i efteråret 2023 indgået en ny 10-årige bindingsperiode, og lejemålet kan således tidligst opsiges til fraflytning 31. december 2033.
  • Lejer har drevet forretning i Ejendommen siden dens opførelse i 2015, og Lejer har således et indgående kendskab til såvel Ejendommen som dens beliggenhed samt kundegrundlaget i området.
  • Ejendommen belånes udelukkende via realkreditfinansiering, og den løbende overskudslikviditet danner baggrund for årlige udlodninger til ejerkredsen allerede fra år 2026.
  • Projektet udbydes med tilhørende advokaterklæring fra Poul Schmith og revisorerklæring fra EY.
Ejendomsinvesteringsprojekt i Vejle centrum med Elgiganten som lejer.
BESTIL NYESTE PROSPEKT

Beliggenhed:

Ejendommen er beliggende som en del af et travlt og befærdet handelscentrum i Vejle. Området rummer – foruden Ejendommen – en række øvrige veletablerede detailaktører langs Damhaven samt shoppingcentret BRYGGEN, med 34 forskellige butikker og 2 restauranter, som hvert år besøges af omtrent 3,3 mio. gæster. Hertil er Vejle gågade beliggende blot 500-600 meter fra Ejendommen.

Foruden tilknytningen til den øvrige detailhandel i Vejle centrum præges området ved Ejendommen bl.a. af nærheden til en række beboelsesområder i Vejle, herunder særligt bydelen Søndermarken, der udspringer umiddelbart syd for Ejendommen. Hertil er Vejle Midtbyskole, med ca. 550 elever, at finde i nabobebyggelsen ved siden af Ejendommen.

Lejer har siden 2015 drevet butik i Ejendommen, der rummer den eneste Elgiganten i Vejle Kommune. Lejer har således et indgående kendskab til Ejendommens beliggenhed, butikkens drift samt kundegrundlaget, hvilket i høj grad understreges via indgåelsen af den for Lejer nye 10-årige bindingsperiode. Om driften i butikken oplyser Adm. direktør i Elgiganten A/S, Peder Stedal:

“Vi har en sund og lønsom butik i Vejle, som performer stabilt og flot, hvilket er blandt årsagerne til, at vi har bundet os på en ny lejekontrakt. Vi ser en meget positiv udvikling i Vejle, særligt med opførelsen af de mange nye boliger på den gamle posthusgrund tæt på butikken, og betragter derfor beliggenheden som en langtidssikret lokation, hvor også synligheden og naboskabet med Silvan er et stort plus.”

Ejendomsinvesteringsprojekt i Vejle centrum med Elgiganten som lejer.
BESTIL NYESTE PROSPEKT

Afspil film